|
|
"Han seer Intet, han nyder Intet, han glæder sig over Intet - han gjør ikke andet end at skrive. Naar jeg i Museerne seer ham med Blyantspennen i utrættelig Bevægelse, forat nedskrive, hvad Custoden fortæller om Statuer og Malerier, isteden at see dem og glæde sig ved deres Skjønhed, forekommer han mig som en Skifteforvalter i et Dødsbo, der med den pinligste Flid, i sit Ansigts Sved, opskriver hver Stump og hvert Stykke ...", hornblæste H. P. Holst i et brev til sin ven Chr. Agerskov den 8. marts 1841 om H.C. Andersen. Dét var en hård dom, for H.C. Andersen, gjorde mere end at skrive: han tegnede også!
På papir i en størrelse som nemt kunne rummes i en jakkelomme, tegnede H.C. Andersen på sine rejser i Europa med blyant scenerier, der vakte hans interesse. Hjemvendt fra dagens udflugter og spadsereture opridsede han i sit logi med blæk sine skitser. Disse tegninger var ikke blot erstatninger for vor tids postkort med attraktive turistmål; i sit forfatterskab gjorde H.C. Andersen flittig brug af tegningerne, som var de stemningsindtryk, der kunne mættes med ord. Man kan derfor fristes til at sammenligne udviklingen i digterens tegnekunst med udviklingen i digterens litterære kunst.
Størsteparten af H.C. Andersens tegninger stammer fra hans to store rejser: "Dannelsesrejsen" til Italien 1833-34 og "Orientsrejsen" til Grækenland og Tyrkiet 1840-41. Efter denne periode synes det som om, at H.C. Andersen gradvist mistede interessen for at aftegne sine indtryk. I sit livs efterår tegnede H.C. Andersen ikke meget. Gjorde han det, var det for at spare på ord eller erstatte, hvad ord kunne savne. Interessant er det dog, at digteren - på uhyre modernistisk vis - eksperimenterede med blækket - således med blækklatsfigurer - bedre kendt i dag igennem Rorschachs-testerne- og med skrifttegn som ren form, hvilket billedet på denne side på ægte Mondrian-manér demonstrerer.
Billederne må frit anvendes til ikke-kommerciel brug i aviser, tidsskrifter og tryksager, med angivelse af: Kilde: Museum Odense. Billederne må ikke videresælges, anvendes i annoncer eller i andre kommercielle sammenhænge.
Henvendelse vedrørende brug til kommercielle formål skal ske til Museum Odenses samarbejdspartner vedrørende varemærkelicens:
Billederne kan mod betaling rekvireres i en høj opløsning egnet til reproduktionsbrug ved henvendelse til: museum@odense.dk
|
|